Slayer-guitarist død af edderkoppebid

Den 49-årige guitarist Jeff Hanneman, som var med til at skabe heavy metalbandet "Slayer" døde torsdag morgen.

Det var dog hverken druk, stoffer eller kvinder, som tog livet af metal-guitaristen. I stedet menes et bid fra en edderkop at være den indirekte årsag til hans død.   

Ifølge en talskvinde døde musikeren af leversvigt. Han var indlagt på et hospital i Los Angeles og han hustru, Kathy, var ved hans side.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Huffington Post skriver, at Jeff Hanneman tidligere blev bidt af en edderkop, hvilket blandt andet var tæt på at koste ham en arm, da han ikke fik søgt lægehjælp omgående. Nu mener man, at edderkoppebiddet også kan have påvirket musikerens lever, hvilket en obduktion muligvis skal være med til at fastslå.

Guitaristen var så småt ved at komme over sygdommen og var for nylig begyndt at skrive sange, der skulle blive til et album senere på året, sammen med resten af banden.

I stedet må familien i gang med at planlægge begravelsen.

R.I.P virker næsten malplaceret i forhold til Jeff Hanneman, så her fra redaktionen lyder i stedet et: Rock on!

Se billeder fra Jeff Hannemans karriere ved at klikke herunder.   

Dagens Gossip