Slayer-guitarist død af leversvigt

Skrevet af Aller

03/05/2013
Slayer-guitaristen Jeff Hanneman er død af leversvigt, 49 år gammel. Gruppen oplyser, at han sov ind på et hospital nær sit hjem i det sydlige Californien i går. »Alle i Slayer er knust over at måtte informere om, at deres gruppekammerat og bror Jeff Hanneman gik bort ved 11-tiden i formiddags«, lød det i en pressemeddelelse, metalrockbandet udsendte i aftes. De tre tilbageværende medlemmer fortalte også, at guitaristen var indlagt, da hans lever satte ud. Musikerens helbredsproblemet startede i 2011, da han blev bidt af en edderkop og nær havde mistet sin ene arm. Hanneman lå en periode i kunstigt koma og måtte igennem adskillige operationer, hvor han fik fjernet dødt og døende væv fra armen. Sidste år var rockstjernen tvunget til at trække sig fra Slayers turné, så han kunne fortsætte sin behandling. Hanneman og hans guitaristkollega Kerry King dannede Slayer i 1981. Fem år senere brød bandet igennem med albummet »Reign in Blood« og siden har gruppen sammen med Metallica, Anthrax og Megadeth udgjort »de fire store« inden for trashmetal. Jeff Hanneman efterlader hustruen Kathryn, som han giftede sig med i 1997. Parret fik ingen børn.

Dagens topnyheder