Slem smog: Solplakater skal give turister fine billeder

Hvilken baggrund skal dit feriebillede fra Hongkong have - et autentisk, tykt gardin af smog eller en falsk blå himmel med solskin? Flere steder i Kina mener man, at sidstnævnte er at foretrække. 

I den kinesiske provins Hongkong hænger man solrige plakater op på populære turistattraktioner for at glæde turisterne, så de kommer hjem med lyse og solrige billeder. Det skriver Metroxpress.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Bag de nye kulisser står Hongkongs turistorganisation. Plakaterne skal ses som en reaktion på den seneste uges voldsomme stigning i luftforurenings-indekset i provinsen.

Den uvelkomne smog har længe været et stort problem i Kina, ikke kun på grund af de udseendemæssige udfordringer, men også fordi en undersøgelse fornyelig viste den uhyggelige bagside af Hongkongs ekstreme forurening. Folk, der bor i den nordlige del af Kina, lever fem og et halvt år kortere end folk i andre dele af landet.             

Dagens Gossip

Dagens TV