Slemt forbrændt: 3-årig endte i bål på stranden

Skrevet af Sol Stoffregen

26/08/2013

Dagens topnyheder

Efterladte gløder fra et bål var årsagen til en 3-årig dreng måtte direkte på hospitalet for at blive behandlet for alvorlige forbrændinger. Det skriver Dagbladet Roskilde.

Under en strandtur i Vigen Strandpark ved Roskilde søndag aften ved 19-tiden legede en 3-årig dreng med sin familie i sandet. Men hyggen blev pludselig afløst af en ulykkelig dreng, der stod midt i resterne af et bål, som var delvist dækket af sand

Bålet var fyldt med gløder, og inden drengen kom ud af bålet, var skaden sket. Begge hans fødder og skinneben fik 2. og 3. grads forbrændinger, og han blev straks kørt til Rigshospitalet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Eftersom gløderne var halvvejs dækket af sand, tyder det på, at strandgæster tidligere på aftenen har forsøgt at slukke bålet ved at hælde sand på. Men på trods af sandet var gløderne stadig meget varme.
  
Derfor opfordrer Midt- og Vestsjællands Politi til, at alle bål slukkes med store mængder vand og bestemt ikke sand.