Slikfabrik eksploderer i Mexico: 20 savnet i ruinerne

Skrevet af admin

25/10/2013

Mest læste i dag

Flere end 40 mennesker er kvæstet, og 20 savnes stadig, efter at en slikfabrik torsdag eksploderede i det nordlige Mexico.

Det var en varmtvandsbeholder, der forårsagede eksplosionen, som fik fabrikkens loft til at kollapse.

Omkring 300 mennesker var på arbejde i den amerikansk-ejede bygning i Ciudad Juarez ved grænsen til USA's delstat Texas, da eksplosionen fandt sted på anden sal.

- Vi leder efter folk i ruinerne. Vi mener, at 20 mennesker er forsvundet, siger en talsmand for de lokale myndigheder.

10 personer meldes hårdt såret, mens yderligere fire er i kritisk tilstand. Omkring 30 ambulancer blev sendt til stedet for at køre de kvæstede til hospitaler, lyder det.

Redningsarbejderne har fortsat ikke adgang til hele fabrikken, da det brænder i området, hvor eksplosionen fandt sted.

Se billederne nedenunder...

/ritzau/AFP