Slipper lyserøde høns fri for at sprede glæde

Bruce Whitman fra Portland i USA har meldt sig som den skøre ejer af et hold lyserøde kyllinger og høns, der har vækket stor undren i lokalsamfundet.

- Jeg slap dem fri på havnefronten i byen for at få folk til at smile, siger han ifølge kgw.com.

En del vittige sjæle kommenterede da også på dyreinternatets efterlysning af ejeren til de lyserøde høns med bud på, hvorfor fjerkræene havde skiftet farve:

- Endelig kender vi sandheden bag oprindelsen af de farvede påskeæg, skrev en Facebook-bruger blandt andet på internatets Facebook-profil.

Medarbejderne ved det lokale dyreværn synes umiddelbart ikke om joken. Selvom farven på hønsene stammede fra harmløs rødbedesaft har de givet Bruce en reprimande om, at man ikke sætter dyr ud i det fri. Derudover må han betale for indfangningen og opbevaringen af hønsene på internatet.

Dagens Gossip