Slog autopilot til: Piloter tog en lur på business class

Skrevet af Ann Katrine Warren

04/05/2013

Dagens topnyheder

To piloter og to stewardesser er blevet suspenderet fra Air India efter en flyvning, hvor piloterne tilsyneladende blev så trætte, at de var nødt til at lægge sig til at sove.

Ifølge Times of India besluttede piloterne midt under flyvingen fra Bangkok til Dehli, at det var tid til en morfar. Derfor slog de autopiloten til, og gav stewardesserne en kort instruktion, inden de to luftkaptajner lagde sig til at sove på business class.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Sådan fortsatte de 166 passagerer flyturen i 10 kilometer højde, uden at nogen styrede flyet.

Pludselig kom en af stewardesserne til at slå autopiloten fra, og da flyet begyndte at tabe højde, blev piloterne vækket, og tilbage i cockpittet fik de rettet flyet op.l

Ingen kom noget til ved episoden, som skete den 12. april, men det kan koste de to piloter jobbet - så har de til gengæld al tid i verden til at sove middagslur.