Slog offer med knyttet næve: Politiet leder efter tårnhøj og tyk indbrudstyv

Manden vågnede ved 5.30-tiden til lyden af et indbrud. I kælderen til huset på Munkely ved Søborg stødte han på en høj, fedladen tyv.

Tyven blev skræmt væk, da beboeren spurgte, hvad han havde gang i. Men inden han stak af på sin sorte herrecykel, stak han husets beboer en knytnæve, der gav ham en blodig flænge over det vestre øje.

Tyven beskrives som dansk af udseende, 35-45 år, 200-205 centimeter høj og fedladen, nærmest pæreformet.

Han var hvid i huden og havde kort rødligt/kommunefarvet hår.

Han havde en lyseblå nylonjakke, sorte bukser og sorte handsker på.

Tyven talte dansk.

Han stak af med retning mod Søborg Hovedgade.

Politiet har en anelse om, hvem manden kan være, men vil stadig gerne høre fra folk, der kan have set tyven, på telefon 114.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag

Dagens Gossip

Dagens TV