Slovenske Spilak vandt kongeetape i uvejr

Løbets afslutning blev et parløb mellem Simon Spilak og løbets samlede førerrytter Chris Froome (Team Sky). De to ryttere trak fra på den afgørende stigning, og hurtigt stod det klart, at vinderen skulle findes mellem de to udbrydere.

Da det hele skulle afgøres, var der dog ingen tvivl om, hvem der var stærkest. Simon Spilak kørte overbevisende fra Chris Froome, og dermed kunne han lade sig hylde som vinder af etapen, der på grund af dårlige vejrforhold var forkortet af arrangørerne. I stedet for at køre over stigningen Col de la Croix to gange, så måtte man nøjes med en enkelt gang. Rui Costa kørte ind på etapens tredjeplads, hvor han i øvrigt også er placeret i det samlede klassement.

Team Saxo-Tinkoff formåede til gengæld ikke at gøre væsen af sig på etapen.

Dagens Gossip