Slut med smertefulde hofteproteser: Nu kan du gro dine egne knogler

Langvarige smerter og krykker kan være fortid for en lang række af patienter, der i dag må lide op til, under og efter en hofteoperation.

Læger fra en gruppe af hospitaler i England mener at have opfundet en vaccine, der kan genskabe knogler i netop hofteregionen – på sigt måske også i skuldre og knæ.

Vaccinen er en stamcelle-behandling, der går ind og reparerer beskadiget væv, skriver dailymail

Læs også: Nu kan du snart fjerne dobbelthagen med en sprøjte

Kuren kan bruges i de tilfælde, hvor knoglevævet dør som følge af en ulykke eller en sygdom (fx kræft og dertilhørende kemo-behandling). Dør vævet, kan der ikke transporteres blod til knoglen, som derfor kollapser med tiden.

Folk, der lider af avaskulær nekrose, også kaldet hofteledsluksation eller knoglenekrose, oplever dette som meget smertefuldt og en langsommelig proces, før de får den nødvendige operation.

Læs også: Læger fortæller: Disse patienter overlevede, og vi fatter ikke hvorfor

Sprøjten, lægerne vil lave forsøg med til og med 2017, fungerer ved, at lægerne forinden indsprøjtningen har groet knogleopbyggende stamceller fra en patients rygmarv.

De knogleopbyggende celler sprøjtes derefter ind til den beskadigede knogle og vupti; kroppen begynder at gro sin egen knogle.

Dagens Gossip