Slut med at sove for længe: Nu kan du blive vækket af en fremmed

Skrevet af Jens Simonsen

24/09/2014

Mest læste i dag

Trykker du altid på snooze-knappen lidt for mange gange? Så kan det være, du skal lade Wakie vække dig om morgenen. Den nye app fungerer ved, at vidt fremmede mennesker ringer til dig om morgenen, og så har de ét minut til at få dig ud af sengen. Det skriver Metro

Det fungerer helt simpelt på den måde, at en anden Wakie-bruger ringer til dig på det tidspunkt, du ønsker at stå op, og samtalen kan handle om alt - hvis altså man overhovedet er i stand til at tale, når man lige er vågnet.

Læs også: Her er app’en, der gør dig til verdens mest upopulære mor

App’en er udviklet af armeneren Hrachik Adjamian. Han fik ideen til Wakie, da han selv havde svært ved at stå op, når vækkeuret ringede, mens det var hans erfaring, at han altid vågnede med det samme, hvis han blev ringet op. For som han siger, så er det svært at snooze fra en anden person, der taler til én.

App’en er stadig ret ny på vores breddegrader, men i Rusland er den allerede blevet ekstremt populær.