Små danske virksomheder opsøger nye vækstmarkeder

Stadigt flere små danske virksomheder forsøger sig i disse år med eksport til de såkaldte andenbølgelande – Sydkorea, Vietnam, Indonesien, Sydafrika, Mexico og Tyrkiet.

Der er lige nu tæt ved 1.800 små og mellemstore virksomheder fra Danmark, som har eksport til disse vækstlande, hvilket er 700 flere end i år 2000, viser tal fra Danmarks Statistik og Udenrigsministeriet.

Samtidig er den samlede eksport til landene også steget pænt. De mindre virksomheder har siden 2007 øget deres eksport af varer til de frembrusende og folkerige andenbølgelande fra 1,2 til 1,9 milliarder kroner, mens Danmarks samlede eksport i samme periode til de samme lande er steget fra 11 til tæt ved 15 milliarder kroner.

Det er fortsat små tal i forhold til den samlede danske eksport, som er i nærheden af 1.000 milliarder kroner årligt, hvis både varer og serviceydelser lægges sammen.

Men eksporten til de nye vækstøkonomer er til gengæld præget af pæn vækst, mens det går mere langsomt fremad på de mere traditionelle markeder.

»Og for hver ene milliard kroner, at eksporten øges, så kommer der mellem 600 og 700 nye arbejdspladser herhjemme. Så det er meget glædeligt, at danske virksomheder begynder at satse mere – ikke bare på BRIK-landene, men også på de særlige andenbølgelande,« siger handels- og europaminister Nick Hækkerup (S).

Han tilføjer, at mere end 80 procent af dansk eksport går til Europa og USA, og at det derfor er vigtigt at satse mere på nye og andre markeder, der har høj vækst, og som over de kommende år får større betydning i den globale økonomi.

»Derfor er det godt, at flere små og mellemstore virksomheder ser vækstmulighederne uden for de traditionelle nærmarkeder og tør satse på markeder, som traditionelt før opfattes som mere udfordrende at bearbejde,« siger ministeren.Tyrkiet op blandt verdens største

Et af de steder, hvor de små virksomheder især satser, er Tyrkiet.

»Men her er Danmark bagud. Selv om det går den rigtige vej, så er der stadig et stort potentiale i Tyrkiet, som vi ikke har udnyttet endnu. Hvis vi var lige så dygtige til at sælge danske varer til Tyrkiet, som Tyskland og Sverige er, kunne vi eksportere for fem milliarder kroner mere og skabe mange nye arbejdspladser i Danmark,« siger Nick Hækkerup.

Det er medicinal- og landbrugsvarer, som er de store eksportgrupper til Tyrkiet, men Danmark har også en betydelig eksport af metalaffald, som angiveligt smeltes om i Tyrkiet. Importen fra Tyrkiet til Danmark er betydeligt større end eksporten og udgøres især af tøj og sko.

Mange danskere forbinder måske mest Tyrkiet med badeferier i Alanya. Men landet er meget andet end det og ventes over de kommende ti år at rykke op fra at være verdens 15. største økonomi til at blive den 10. største i verden.Satser på grøn energi

Tyrkiet og de fleste andre vækstlande har alle stor fokus på løsninger inden for vedvarende energi og energieffektivisering. Inden 2023 satser Tyrkiet på at øge den mængde af energi, som kommer fra vedvarende kilder, fra ti pct. til 30 pct.

Vindenergi alene skal mere end tidobles fra de nuværende knap 2.000 MW til 20.000 MW. For at nå disse energimål venter den tyrkiske regering investeringer på energiområdet på 750 mia. danske kroner frem til 2023.

På sundhedsområdet har tyrkerne et mål om, at hele befolkningen skal have del i sygesikringen. De offentlige sundhedsudgifter er øget med mere end 200 pct. fra 2003 til 2011, og antallet af ansatte i det offentlige sundhedsvæsen er fordoblet i samme periode. Tæt ved 85 pct. af det anvendte udstyr i den tyrkiske hospitalssektor er importeret fra andre lande.

»Så muligheder er store – især for Danmark, der står stærkt på flere af de områder, som vækstlandene har brug for,« konstaterer handels- og europaminister Nick Hækkerup.

Dagens Gossip