Smart fidus: Tyrkere fra hele landet tog køreprøve i Slagelse

En tyrkisk tolk var lidt for ivrig med at hjælpe tyrkisk-talende køreskoleelever med at bestå deres teoriprøver, hvilket nu har kostet ham en betinget fængselsdom.

I minimum to tilfælde blev han afsløret i at give eleverne svarene, når de skulle bestå deres teoriprøve, hvilket altså koster ham 20 dages betinget fængsel, mens de elever han hjalp, skal op til en ny teoriprøve.

- Det er klart, at har en tolk hjulpet en køreskoleelev med at bestå den teoretiske del af køreprøven ved at give eller antyde de korrekte svar, gælder prøven ikke. Eleven har så ikke bestået og skal naturligvis op til en ny prøve, siger Erik Mather, der er leder af færdselpolitiet i Slagelse til sn.dk.

Den kreative og åbenmundede tolk blev dømt for som offentlig ansat at have misbrugt sin stilling, hvilket udover de 20 dages betinget fængsel, kostede ham jobbet som SSP-konsulent ved Slagelse Kommune som ikke finder dommen for at overtræde straffeloven 'forenelig' med tjansen som kriminalitetsbekæmper i blandt andet kommunens udsatte boligområder, skriver sn.dk.

Dagens Gossip