Smart sommertrick: Sådan fjerner du smertefrit en flåt på få sekunder

Skrevet af Kirstine Petersen

20/06/2015

Mest læste i dag

Flåter kan være smittebærere af forskellige sygdomme så som borrelia, og det er derfor vigtigt at fjerne en flåt, hvis man opdager den.

De fleste møder råd som “brug en klat smør, så den bliver kvalt i fedtet” og lignende tips, men faren er dog, at man ikke får hele dyret med ud, når man efterfølgende flår den døde krop af sin hud, og det kan give en infektion.

Læs også: Advarsel: Bid fra flåter kan give kødallergi

Et smart trick hjælper dig af med dyret, som selv slipper sit tag i dig og derfor mindsker risikoen for, at du har uønskede “ligdele” siddende efterfølgende:

Dyp en vatpind i lidt vand og kør den forsigtigt rundt på flåtens bagparti.

Skub flåten rundt om sin egen akse – det vil sige det punkt, hvor den har bidt sig fast.

Efter fire-fem rotationer slipper flåten sit bid. Se hvordan i videoen nedenfor.

Den er stadig i live, når den slipper, og du skal derfor skille dig af med den et sted, hvor den ikke hopper på dig igen fra.

Følg Dagens Tips og Tricks for flere lignende artikler: