Smartphones: Ny mobilløsning giver forældre til for tidligt fødte trygge rammer

Projektet "Lifeline" skal forbedre muligheden for hjemmebehandling af de for tidligt fødte børn samt børn med asmatisk bronkitis, så de kan komme hjem fra hospitalet før tid.

Gennem overvågningsmuligheder på mobiltelefonen kan forældrene via målinger følge børnenes almentilstand, og få støtte til at vurdere, om barnet befinder sig i en kritisk tilstand, eller er på vej ud i det.

Systemet kan i disse tilfælde gøre forældrene opmærksomme på dette, hvor de så kan kontakte et call-center via en indbygget videoforbindelse.

- Vi er med i arbejdet, fordi vi har erfaring fra en række tidligere projekter med såkaldt telemedicin. Så vi ved noget om borgernær sundhedsteknologi, der gør det muligt for patienter at blive behandlet og sundhedsovervåget i eget hjem med de fordele, det giver, fortæller institutleder Kim Dremstrup fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Projektet støttes op af forskere fra AAU som bidrager med viden om borgernær sundhedsteknologi samt med 4,6 millioner kr. fra Fornyelsesfonden.

- Det er dog vigtigt at man har en moderne smartphone, da dette er en vigtig teknisk komponent i projektet, siger Kim Dremstrup.

Dagens Gossip

Dagens TV