Smed hund i Jyllinge Havn med metalklods om benet

Midt- og Vestsjællands Politi leder nu efter den person, der på grum vis smed en hund i havnen i Jyllinge.

Politiet fik en anmeldelse om at der lå en død hund i vandet i Jyllinge Lystbådehavn.

Da personale fra Roskilde Brandvæsen fik bjerget hunden, kunne de konstatere, at der var bundet en tung metalgenstand til hundens ene pote.

Hunden, der er en mellemstor hund med sort og hvid pels, havde ligget i vandet i længere tid og var derfor svær at artsbestemme.

Hunden var ikke øretatoveret eller chippet.

Politiet undersøger sagen, og Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har oplysninger i sagen. Ring på nummer 114 og hjælp politiet.

Dagens Gossip