En fugl blev torsdag arresteret i Indien, fordi politiet mistænker den for at være en pakistansk spion.
Den blev fanget og sat bag tremmer, efter den blev set bære en besked på sin krop. Det skriver BBC.
Beskeden var skrevet på urdu, som er det officielle sprog i Pakistan. Der stod også et pakistansk telefonnummer.
Duen blev fundet af en 14-årig dreng, som tog den med på politistationen, hvor duen blev røntgenfotograferet.
Læs også: Nu må islændinge ikke længere dræbe spaniere
Politiet fandt ikke noget usædvanligt ved fuglen. Alligevel valgte myndighederne at beholde den i deres varetænkt. Nu er den registreret i systemet som mistænkt spion.
Området er på grund af sin korte afstand til Jammu og Kashmir - grænselandet mellem Indien og Pakistand - på tæerne i forhold til mulige spioner.
Det ville i øvrigt ikke være første gang, at duer bliver brugt som spioner. Man mener ifølge BBC, at nazisterne blandt andet brugte brevduer til at få krypterede beskeder frem.
Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: