Sms-ordning på genbrugsstationer i Hedensted Kommune

Hedensted Kommune indfører nu en sms-ordning på genbrugsstationerne i Hedensted Kommune. Det betyder, at erhvervsdrivende betaler efter, vhor meget de bruger den.

Kommunen bruger samme model, som sidste år kørte uden problemer i blandt andet Horsens og Herning.

Ordningen kræver, at man tilmelder sig systemet og derefter sender en sms, når man vil besøge genbrugsstationen. Systemet giver også mulighed for at følge med i, hvornår man har været på genbrugsstationen. På den måde er det let for eksempelvis en håndværker at viderefakturere omkostningen til den kunde, hvor affaldet kommer fra.

Afdelingsleder for Drift & Anlæg, Michael Laursen, glæder sig over den nye ordning:

- Den nye ordning er konstrueret i samarbejde med erhvervslivet, og jeg er sikker på, at alle parter bliver glade for den. Alle er velkomne til at komme og få hjælp til tilmelding og til at se de muligheder, der er i systemet. Vi har varm kaffe på kanden, siger han.

Genbrugsstationerne får også nye åbningstider, så der nu er åbent fra klokken 7.15 tirsdag og torsdag, mens åbningstiderne de øvrige dage ikke ændres.

Dagens Gossip