Smukt og rørende: Se, hvad fodboldklub gjorde for kvinde, der har mistet både mand og søn

Billederne af en usædvanligt smuk gestus, som det italienske fodboldhold A.S. Roma gjorde for en mor og hendes lille datter, går lige nu viralt.

Både mand og søn til den italienske kvinde Luana omkom, da de kørte galt på en scooter på vej hjem fra en A.S. Roma-kamp.

Far og søn, Stefano og Cristiano, var dedikerede fans af det italienske fodboldhold, og for at vise deres respekt for enken Luana og datteren, Michelle, planlagde de noget helt særligt.

Mor og datter blev inviteret til gratis at være tilskuere ved A.S. Romas næste kamp. Og da de dukkede op, kunne de se, at alle spillerne og samtlige ansatte havde iført sig t-shirts med et billede af Stefano og Cristiano. Billedet var et, der blev taget til den sidste fodboldkamp, de så - få timer, før de på tragisk vis mistede livet.

Derefter stillede hele holdet sig op på plænen for at afholde et minuts stilhed for deres afdøde fans.

- De øjne tilhører en, som endnu ikke er holdt op med at græde, lyder en af de mange kommentarer, som billedet har fået, efter det blev lagt op på Reddit, og en anden byder ind med:

- Efter jeg mistede min søster i en trafikulykke for tretten år siden, så mine øjne sådan ud i seks måneder.

Dagens Gossip