Smykkebutik i Rødovre blev udsat for røveri

En smykkeforretning i Rødovre Centrum har tirsdag formiddag været udsat for røveri, oplyser politiet.

To gerningsmænd optrådte med pistol og mukkert.

Mændene, der var maskeret, er stukket af på en sort knallert. De er kørt ad Højnæsvej.

Med sig har de to en stor blå Silvan-pose, oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Røveriet skete cirka klokken 10.20. De maskerede kom ind i Aveny-forretningen, og den ene hamrede løs på montrer med den medbragte mukkert.

Politiet håber på, at vidner har brugbare oplysninger om iagttagelser af de to mænd før eller efter røveriet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip