Smykkedronning smider redningskrans ud

Medinvestorerne er således Mikkel Vendelin Olesen, der som tidligere topchef måtte vinke farvel til Pandora i august 2011, da aktiekursen styrtdykkede som følge af en nedjustering, og tidligere Asien-chef Hans Hornemann. Det skriver Børsen.

Karin Adcock vil ikke kommentere planerne for Friis & Company, ej heller oplyse, præcis hvor mange penge hun skyder i projektet.

Smykkedronningen har siden 2009 tjent en lille halv milliard kroner på at sælge sit australske distributionsnetværk til Pandora over to omgange - et netværk, hun havde bygget op, siden hun flyttede til Australien i 1995 og påbegyndte samarbejdet med Pandora i 2004.

Dengang solgte hun smykker ved såkaldte homepartys, og da Pandora ville etablere sig i landet, slog hun og manden til. De begyndte forretningen i garagen, og da de rekordhurtigt fik opbygget et distributionsnetværk i Australien, tilbagekøbte Pandora agenturet og forgyldte dermed Karin Adcock, der indtil for et år siden sad som direktør for det australske selskab.

Dagens Gossip