Smykkekup i Aalborg

Tre tyve slog natten til mandag til mod en smykkeforretning i Aalborg.

Omkring klokken 04.15 lød alarmen hos Smykkeform på Bispensgade 8 i Aalborgs midtby, skriver Nordjyske.dk.

Tyve havde opbrudt smykkeforretningens dør, og inde i butikken havde de smadret en række glasmontrer og stjålet smykker og andre værdier til et endnu ukendt beløb.

Et overvågningskamera har filmet de tre gerningsmænd.

Gerningsmændene er alle cirka 180 centimeter høje.

Den ene var iført en hvid jakke, ternet strikhue og mørke bukser.

Den anden var iført mørk jakke, mørke bukser og medbragte en hvid pose til tyvekosterne.

Den tredje mand havde rød jakke og cowboybukser på.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 1-1-4.

Dagens Gossip