"Snake Venom" er verdens stærkeste øl

I Skotland er de ikke bange for de stærke sager og slet ikke hos bryggeriet Brewmeister, som i denne uge præsenterede verdens stærkeste øl.

Snake Venom hedder øllen, som har en imponerede alkoholprocent på hele 67,5. Dermed vipper "slangegiften" øllen Armageddon på 65 procent, der også bliver brygget af Brewmeister,  af pinden som verdens stærkeste.

Bryggeriet fremhæver, at Snake Venom ikke er designet til at skjule den tårnhøje alkoholprocent.

LÆS OGSÅ: Mand gik tilbage i brændende hus for at hente en kasse øl

- Alkoholen er meget stærk, men øllen smager stadig af øl frem for sprit. Den er humlet, maltagtig og meget behagelig, siger Lewis Shand fra Brewmeister i en pressemeddelelse.

For at gøre forbrugerne ekstra opmærksomme på de mange procenter, har bryggeriet også valgt at sætte et gult advarselsmærkat på flaskehalsen.

LÆS OGSÅ: Drak 90 dåsebajere - og satte sig bag rattet

Det er nok de færreste, som kan drikke mere end en enkelt Snake Venom, men derfor bliver det ikke nogen billig brandert. Øllen, som kun kan købes online, koster nemlig 50 pund flasken.

Universitetet i Aberdeen vil i samarbjede med Brewmeister teste øllen for at bekræfte bryggeriets alkoholprocent. 

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dagens Gossip

Dagens TV