Snarrådige piger fik reddet hunde og heste ved brand i Østerlars

To piger på henholdsvis 14 og 18 år reagerede hurtigt, da der søndag aften gik ild i en mikroovn i deres hjem på Krækketsvej i Østerlars.

Ved 22.40-tiden kom der røg og en stikflamme fra ovnen. Pigerne hældte vand på, og så gik strømmen på ejendommen. Pigerne tilkaldte brandvæsnet.

Pigerne havde været snarrådige nok til at redde hunde og heste ud, inden brandfolkene nåede frem.

Der skete kun mindre sod/ildskade ved ovnen, oplyser Bornholms Politi.

Dagens Gossip