Snebold ramte vindue: Mand bankede 16-åriges hoved ind i mur

Skrevet af Ann Katrine Warren

05/12/2012

Dagens topnyheder

En tilsyneladende uskyldig sneboldkamp endte tirsdag eftermiddag i vold på Søndre Ringvej i Roskilde. Fire kåde drenge på 16 og 17 år benyttede ved middagstid sneen til en af vinterens første sneboldkampe. Men da en af drengene ved et uheld ramte et vinduet til en lejlighed med en snebold, gik lejlighedens 32-årige beboer amok. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden kom farende ud og greb fat i en af drengene. Drengen, som ikke havde kastet snebolden, fik hovedet banket ind i en husmur flere gange, inden den 32-årige igen trak sig tilbage til lejligheden.

Drengene kontaktede efterfølgende politiet, og den 32-årige er nu sigtet for vold med den 16-årige dreng.

Drengen havde efter voldsepisoden hævelser i den ene siden af ansigtet. Der skete ingen skade på den ramte rude. 

Foto: Arkiv