Snoop Dog anholdt i Sverige: Jeg kommer aldrig tilbage

Skrevet af Jesper Larsen

27/07/2015

Dagens topnyheder

Forleden spillede den verdensberømte rapper, Snoop Dog, en koncert i Tivoli der begejstrede de mere end 30.000 publikummer. 

Men den positive stemning blev vendt 180 grader, da rapperen krydsede broen til vores svenske naboer. 

Her nåede han nemlig ikke at opholde sig længe, før han var blevet anholdt af svensk politi, der mistænkte ham for at være påvirket. 

Han blev taget med på stationen, hvor han skulle tisse i en kop, og det huede bestemt ikke rapperen.

- Til alle mine fans i Sverige: I kan takke jeres politi for, at jeg aldrig kommer tilbage til jeres smukke land, siger han i en af to videoer, han lagde op på Instagram. 

- De fik mig til at tisse i en kop, men de fandt ikke en skid. Fuck jer allesammen, siger han videre om oplevelsen.

Han er klærer sig derudover træt af, at visse lande ikke viser ham den fornødne respekt. 

Snoop Dog har små seks millioner fans på Instagram, og det er ikke første gang, han har været i konflikt med ordensmagten i Skandinavien. 

I 2012 blev han stoppet i tolden i Norge med 8 gram hash på sig, ligesom han fik en stor bøde fordi han over 200.000 kroner med sig i kontanter.

Derudover fik han indrejseforbud i Norge i to år.