Snoop Dogg vinder og får visum til Australien

Skrevet af Aller

16/01/2014
Snoop kommer til Australien på en turné, der starter i Brisbane på lørdag, men de cirka 3.000 australiere, som har skrevet under på protestskrivelsen, vil have hiphop-stjernen sendt hjem til USA, fordi hans tekster glorificerer vold mod kvinder »og bringer alle kvinder i farezonen«, som initiativtageren Talitha Stone skriver til immigrationsminister Scott Morrison. »Australien bør ikke have plads til en kunstner, som forherliger kvindehad og nedværdiger kvinder i underholdningens navn«, tilføjede den feministiske aktivist, da hun tirsdag opfordrede Morrison til at nægte rapperen indrejsetilladelse. Stone må imidlertid indkassere et nederlag. Ministeren meddelte i går, at immigrationsmyndighederne havde udstedt Snoops visum og rapperen kan dermed gennemføre turnéen, der også omfatter besøg i Melbourne og Sydney. Sidste år forsøgte Talitha Stone sig med en lignende kampagne mod Snoops kollega Tyler, The Creator, som de australske feministers bannerfører ville have smidt ud af landet efter en koncert i Sydney, men dette tiltag mislykkedes også.

Dagens topnyheder