Snowden kan være på vej til Island

Wikileaks talsperson i Island, Kristinn Hrafnsson, er efter eget udsagn blevet kontaktet af Snowdens mellemmand, som bad den undersøgende journalist tage kontakt til de islandske myndigheder. Myndighederne på vulkanøen bekræfter ifølge Reuters den uformelle henvendelse, men ønsker ikke at udtale sig om hvor vidt Snowden kan få asyl.

Det er ikke første gang, at Island og Snowden sættes i forbindelse. Tidligere på ugen sagde han på et forum på the Guardian hjemmeside, at han ser Island som et muligt opholdsland, men at han frygter, at den amerikanske stat vil være i stand til at lægge pres på Reykjavik og dermed tvinge en udlevering af den 29-årige amerikaner.

Edward Snowdens generalieblad er blevet gevaldig tilsmudset, efter han har afsløret fortrolige informationer omkring NSAs brug af overvågningssystemer. Edward Snowden er på grund af afsløringerne gået i eksil i Hong Kong, efter oplysningerne blev bragt i the Guardian og Washington Post.

Dagens Gossip

Dagens TV