Social skævhed i behandlinger hos tandlægen

Der er social skævhed i forbruget af tandplejeydelser, viser en ny rapport fra KORA.

Rapporten, som er baseret på resultater fra Tandundersøgelsen ved KRAM-undersøgelsen, viser sammenhæng mellem oral sundhed og generel sundhed, livsstil, medicinforbrug samt forbrug af tandplejeydelser.

4402 voksne borgere fra 13 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Alle har udfyldt en række spørgeskemaer og gennemgået en omfattende tandundersøgelse og helbredsundersøgelse.

Næsten halvdelen af deltagerne har forhøjet blodtryk, og hver fjerde viser tegn på forstadier til type 2 diabetes.

Årsagen skal blandt andet findes i et forbrug af sukker, læskedrikke og alkohol, der overstiger anbefalingerne, hvilket har konsekvenser for tandsundheden.

Det er Tandlægeforeningen og en række forskere ved Tandlægeskolerne, der står bag Tandundersøgelsen.

Dagens Gossip

Dagens TV