Socialchefer ønsker skrappere sanktioner

Landets kommuner bruger sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere så vidt forskelligt, at det ikke ser ud til, at de følger den samme lovgivning.

I nogle kommuner bliver der øjeblikkeligt trukket i det månedlige beløb, hvis en kontanthjælpsmodtager udebliver fra en samtale eller et aktiveringstilbud, mens der i andre kommuner ikke vil være nogen sanktion. Det skriver Jyllands-Posten.

Lemvig Kommune er landets skrappeste og gav i fjor sanktioner til 45 procent af kontanthjælpsmodtagerne.

I Høje-Taastrup Kommune blev der kun sanktioneret mod 11 procent af kontanthjælpsmodtagerne.

Ønsker ændringer

Den uensartede brug af reglerne får formanden for landets socialchefer, Ole Pass fra Rødovre, til at opfordre politikerne til at lave ændringer i reglerne om sanktioner.

Han ønsker fokus på problemet, når politikerne i den kommende uge skal forhandle om en kontanthjælpsreform.

- Det er utilfredsstillende med så store forskelle, når det er de samme regler, der gælder. Der ser også ud til at være brug for at stramme sanktionerne op. Langt de fleste sanktioner er kortvarige med 1-2 dages træk i kontanthjælpen, og ofte har det ikke en tilstrækkelig effekt. Man bør overveje at lave nogle mere permanente træk, hvor borgeren fratages kontanthjælpen i en længere periode som en konsekvens af udebliven fra kommunens tilbud. Princippet om ret og pligt bør understreges, siger Ole Pass til Jyllands-Posten.

Minister vil diskutere stramninger

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil gerne ind i en dialog om stramninger:

- De alt for store forskelle mellem kommunerne understreger vilkårligheden i det nuværende kontanthjælpssystem. At kunne sanktionere er en naturlig konsekvens af ret og pligt, men det skal først og fremmest bruges i forhold til de ressourcestærke kontanthjælpsmodtagere, siger hun til Jyllands-Posten.

Dagens Gossip