Socialdemokraterne tager køligt imod »blåt tilbud«

Skrevet af BNB

01/09/2013
Sådan karakteriserer Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen (S), den kraftige opfordring til finanslovforhandlinger, som en samlet blå blok præsenterer i en kronik i Berlingske søndag.Opfordringen, der er underskrevet af Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Lars Barfoed (K) og Anders Samuelsen (LA), følges op af et forholdsvist beskedent krav til regeringen om at fremrykke lettelser for erhvervslivet for en lille milliard kroner i stedet for at bruge »frirummet« i finanslovudspillet på øget offentligt forbrug sammen med Enhedslisten.»Drop Enhedslisten og lav aftaler med os. Vi er klar,« skriver de fire partiledere i Berlingske, der dermed anerkender den økonomiske ramme, som ligger til grund for regeringens udspil i et forsøg på at vriste regeringen ud af armene på Enhedslisten.Det gør dog ikke det store indtryk på Jesper Petersen:»Vi mangler stadig svar på helt afgørende spørgsmål omkring, hvordan Venstres nulvækst skal hænge sammen, og hvilke offentligt ansatte der skal være færre af. Nu må Venstre snart stikke hovedet ud af busken og blive mere ærlige og konkrete om deres politik,« siger Jesper Petersen i en skriftlig kommentar og slår fast:»Indtil nu har de borgerlige partier været meget uenige om hele den økonomiske politik, og medmindre at kronikken også udmønter sig i et fælles finanslovsudspil fra oppositionen, så tror jeg mere, det er tom snak og taktik«.Han kalder det desuden tankevækkende, at der ikke er fundet plads til Dansk Folkepartis påståede omsorg for velfærden blandt de borgerliges krav.»Nu vil Dansk Folkeparti i stedet fremrykke skattelettelser, som de ikke engang tog ansvar for at indføre. Umiddelbart tyder det her desværre på, at Dansk Folkeparti opgiver deres velfærdskrav og er på vej til at acceptere Venstres nulvækst,« siger finansordføreren.Berlingske skriver søndag, at det er lykkedes partierne i blå blok at samles om fire fokusområder, som ud over finansloven omfatter pejlemærker til kommende forhandlinger om klimalov, regulering af den finansielle sektor, reform af erhvervsskolerne og et nyt beskæftigelsessystem.

Mest læste i dag

Sådan karakteriserer Socialdemokraternes finansordfører, Jesper Petersen (S), den kraftige opfordring til finanslovforhandlinger, som en samlet blå blok præsenterer i en kronik i Berlingske søndag.

Opfordringen, der er underskrevet af Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Lars Barfoed (K) og Anders Samuelsen (LA), følges op af et forholdsvist beskedent krav til regeringen om at fremrykke lettelser for erhvervslivet for en lille milliard kroner i stedet for at bruge »frirummet« i finanslovudspillet på øget offentligt forbrug sammen med Enhedslisten.

»Drop Enhedslisten og lav aftaler med os. Vi er klar,« skriver de fire partiledere i Berlingske, der dermed anerkender den økonomiske ramme, som ligger til grund for regeringens udspil i et forsøg på at vriste regeringen ud af armene på Enhedslisten.

Det gør dog ikke det store indtryk på Jesper Petersen:

»Vi mangler stadig svar på helt afgørende spørgsmål omkring, hvordan Venstres nulvækst skal hænge sammen, og hvilke offentligt ansatte der skal være færre af. Nu må Venstre snart stikke hovedet ud af busken og blive mere ærlige og konkrete om deres politik,« siger Jesper Petersen i en skriftlig kommentar og slår fast:

»Indtil nu har de borgerlige partier været meget uenige om hele den økonomiske politik, og medmindre at kronikken også udmønter sig i et fælles finanslovsudspil fra oppositionen, så tror jeg mere, det er tom snak og taktik«.

Han kalder det desuden tankevækkende, at der ikke er fundet plads til Dansk Folkepartis påståede omsorg for velfærden blandt de borgerliges krav.

»Nu vil Dansk Folkeparti i stedet fremrykke skattelettelser, som de ikke engang tog ansvar for at indføre. Umiddelbart tyder det her desværre på, at Dansk Folkeparti opgiver deres velfærdskrav og er på vej til at acceptere Venstres nulvækst,« siger finansordføreren.

Berlingske skriver søndag, at det er lykkedes partierne i blå blok at samles om fire fokusområder, som ud over finansloven omfatter pejlemærker til kommende forhandlinger om klimalov, regulering af den finansielle sektor, reform af erhvervsskolerne og et nyt beskæftigelsessystem.