Sociale organisationer deler 52,5 millioner kroner

Skrevet af John Meyer

01/03/2013

Dagens topnyheder

Pengene skal bidrage til driften af de landsdækkende frivillige organisationers sociale arbejde. Pengene bevilges blandt andet til Missionen blandt Hjemløse, Julemærkefonden og Mødrehjælpen.  Pengene kommer fra Social- og Integrationsministeriets Tips- og lottopulje til landsdækkende frivillige sociale organisationer og bliver uddelt hvert år.

- De frivillige organisationer gør hver dag en kæmpe forskel for sårbare børn og unge, udsatte voksne, handicappede og ensomme ældre. Nogle organisationer har gjort det længe, andre er lige startet, men frivillige kan noget andet end det offentlige. Det er netop det ”andet”, som jeg er meget glad for, at vi kan være med til at sikre gennem tips- og lottomidlerne, siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup.


De største beløb går til:
Dansk Røde Kors 7,5 millioner
Red barnet 4,5 millioner
Kirkens Korshær 4,1 millioner
Dansk Flygtningehjælp 2,9 millioner
Dansk Folkehjælp 2,7 millioner
Dannerhuset 2,6 millioner
Frelsens Hær 2,1 millioner

Social- og Integrationsministeriets pulje støtter årligt landsdækkende frivillige sociale organisationer med omkring 50 millioner kr. Beløbet beregnes som en andel af en udlodning af overskuddet fra Danske Spils årlige omsætning. Formålet med puljen er at give et fast årligt tilskud til driften af landsdækkende organisationer, hvor frivilligt arbejde indgår, og hvor en stor del af aktiviteterne handler om den sociale indsats