Socialminister skal i samråd i hjemmehjælpssag

»Jeg finder dommen stærkt bekymrende, for det kan betyde, at vi kommer til at se en lavine af tilsvarende sager, hvor kommuner over en bred kam skærer i nødvendig hjemmehjælp med den begrundelse, at der ikke er råd. Det skal være behovet for hjælp og ikke økonomiske hensyn, der skal afgøre, om en borger skal have hjælp eller ej,« siger socialordfører Karin Nødgaard (DF) i en pressemeddelelse.

Køge Kommune fjernede hjemmehjælpen netop på baggrund af kommunens anstrengte økonomi. Karin Nødgaard vil via samrådet have belyst, hvad regeringen vil gøre for at undgå, at borgere med behov for hjælp i en nær fremtid vil blive udsat for lignende kommunale besparelser.

»Denne dom er opsigtsvækkende, og det er vigtigt, at vi fra politisk side hurtigt får rede på hvilke konsekvenser, den kan få, og om det betyder, at der er behov for at ændre lovgivningen,« siger Karin Nødgaard.

Også Liberal Alliances socialordfører Thyra Frank (LA) har udtrykt bekymring for afgørelsen, som hun i en pressemeddelelse kalder et »carte blanche« til kommunerne til at »spare på velfærdsydelser og personalet på gulvet«.

Dagens Gossip