Socialministeren understreger pligt til indberetning af omsorgssvigt

Dokumentaren giver et barsk indblik i børns opvækst i en familie med alkohol og omsorgssvigt, og nu opfordrer ministeren så alle, der har mistanke om lignende svigt, til at underrette de relevante myndigheder.

»Børnene har et retskrav på at blive hørt. At det ikke er foregået, det er endnu et svigt. Derfor er der også skærpet opmærksomhed på, at de skal høres,« siger Annette Vilhelmsem ifølge tv2.dk.

»Vi har 1. oktober skærpet på området, så når der sker underretninger, så skal man agere indenfor 24 timer,« siger ministeren.

Dokumentaren skildrer fire søskendes liv og opvækst med en alkoholiseret far, tvangsfjernelse og mistanke om vold.

»Noget af det, der er sket, som børnene også selv fortæller, er, at de ville gerne selv være hørt. Det vil sige, at de har gået i daginstitution, de har gået i skole, der har været familie, der har været naboer,« siger Annette Vilhelmsen og fortsætter:

»Den her udsendelse minder os alle om, at vi er forpligtede til at underrette. Jeg kan sige det mange gange, alle er forpligtede til at underrette af hensyn til de her børn«.

Dagens Gossip