Socialpædagoger: Politikerne svigter familieplejen

»Man har en prioritering om at bruge familieplejen mere, og hvis man vil det, så har man sørendanseme et ansvar, og det er der, politikerne svigter,« siger han og peger på, at der i Barnets Reform fra 2010 blev lagt op til mere familiepleje.

Men fundamentet for en god familiepleje mangler, fordi samarbejdet mellem plejefamilierne, og kommunerne halter gevaldigt, mener Benny Andersen.

»Der skal føres tilsyn med familieplejen. Samtidig er kommunen jo også ansvarlige for, at plejefamilierne har de nødvendige kompetencer og faglighed,« siger han og uddyber:

»De her børn har massive problemer, så det er ikke nok, at familien kan bage boller og lave varm kakao. De skal have kompetencerne til at udføre en svær opgave, men de skal også have løbende vejledning og støtte fra kommunen,« siger Benny Andersen.

Debatten om plejefamilier er blusset op, efter at en plejemor fra Odense i en video, som TV2 er i besiddelse af, udøver en særdeles hårdhændet behandling over for sit plejebarn.

I Danmark er 12.000 børn anbragt uden for hjemme.

Dagens Gossip

Dagens TV