Regeringen forventer, at den kan få 700 ledige i arbejde og spare 530 millioner kroner om året som følge af aftalen om kontanthjælpsloftet.
Den nye aftale sænker blandt andet de økonomiske bidrag og forpligter raske ledige til at tage mindst 225 timers arbejde om året.
Men genindførelsen af en skærpet 225-timers regel er udtryk for en vrangforestilling hos politikerne, mener Majbrit Berlau, formand for Socialrådgiverforeningen.
- Reglen er udtryk for, at folk på kontanthjælp bare kan gå ud og tage et arbejde. Men de er jo på kontanthjælp, fordi de netop IKKE kan få et arbejde, siger Maibrit Berlau til Ritzau.
Hun mener, at politikerne bør kende kontanthjælpslovgivningen så godt, at de ved, at man allerede i dag som ledig skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Er det ikke tilfældet, kan man ikke modtage kontanthjælp.
- Så den her antagelse om, at der løber en masse potentiel arbejdskraft rundt i kontanthjælpssystemet, som bare driver den af og ikke gider at tage job, det er en vrangforestilling på Christiansborg, siger hun.
Og selv hvis det lykkes at få de 700 ledige i job som følge af det nye loft over kontanthjælpen, vil tusindvis omvendt få forringet deres levevilkår, understreger hun.
I dag er 152.000 personer på kontanthjælp og loftet omfatter også ledige, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp.
Majbrit Berlau er dog glad for, at regeringen har valgt at droppe ideen om helt at afskære ledige på kontanthjælp fra at holde ferie.
Med de nye regler nedsættes de lediges ferieret i stedet fra fem til fire uger.
- Jeg er glad for, at det stadigvæk er muligt for ledige at tage deres børn ud af daginstitutionerne og holde ferie med deres børn, siger hun.
Samtidig konstaterer hun også med tilfredshed, at regeringen opgiver at sænke satsen for unge med en uddannelse.
- På den måde er der bremset nogle mindre unoder i aftalen i forhold til det udspil, der lå, siger hun.
/ritzau/
