Socialrådgivere: For tidligt at kalde nyttejob en succes

Skrevet af admin

03/05/2015

Dagens topnyheder

Om det kan kaldes en succes, at udsigten til at komme i nyttejob får flere unge til selv at finde et arbejde eller starte uddannelse, vil tiden vise.

For det afgørende er, om jobbet beholdes eller uddannelsen gennemføres, eller om den unge efter kort tid er tilbage i systemet, siger formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.

- Det at starte på en uddannelse er et skridt i den rigtige retning, men det interessante bliver jo, om vi formår at hjælpe dem til at gøre uddannelsen færdig.

- Erfaringerne fra tidligere forløb er desværre, at en stor del af dem falder fra. Så der skal investeres i at holde de unge på uddannelserne, siger Majbrit Berlau.

Ifølge en analyse fra Beskæftigelsesministeriet kommer unge hurtigere i job eller uddannelse, hvis de har udsigt til at blive sendt ud i et nyttejob, skriver Berlingske.

Konkret er der ifølge analysen dobbelt så stor sandsynlighed for at komme i job eller uddannelse, hvis man som modtager af den såkaldte uddannelseshjælp kommer ud at fjerne ukrudt, hundelorte eller rydder op i de danske skove - alle eksempler på nyttejob.

Resultatet overrasker ikke socialrådgivernes formand.

- I forbindelse med kontanthjælpsreformen sænkede man ydelserne massivt, og samtidig har man indført nyttejob, som ikke har de store perspektiver i form af at blive ansat der, hvor man er i nyttejob.

- De fleste mennesker, som har bare en lille chance for at flytte sig, vil gøre det. Det interessante bliver, om de så havner i en stabil livssituation, siger Majbrit Berlau.

Det er en succes, at flere kommer i job eller uddannelse, mener Bettina Post, som er chefkonsulent ved Institut for Socialt Arbejde ved professionshøjskolen Metropol og tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Men hun frygter samtidig for de unge, der måske er havnet på en forkert hylde i systemet.

- Kommunerne havde store startvanskeligheder, hvor der var kæmpe forskelle på, hvor mange unge, de vurderede, der var uddannelsesparate.

- Jeg tror, at der stadig er en vis fejlmargin. Risikoen er, at dem, som ikke kan overskue at skulle i gang med et nyttejob, fordi de har store problemer, bliver tabt i systemet, siger Bettina Post.

I analysen har Beskæftigelsesministeriet fulgt 8900 unge på uddannelseshjælp, hvoraf knap 1500 kom i nyttejob, skriver Berlingske.

/ritzau/