En sygdomsdiagnose fra lægen udløser ikke automatisk en social ydelse, når en socialrådgiver vurderer en borgers behov for hjælp.
I stedet tegner socialrådgiverne et fuldstændigt billede af en borger - med eller uden en diagnose, siger formand for Socialrådgiverforeningen Majbrit Berlau.
Reaktionen kommer, efter at Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i Politiken retter kritik mod kommunerne. Ifølge ham kræver kommunerne alt for ofte en sygdomsdiagnose, før personer med tab af funktionsevne kan få hjælp fra det offentlige.
- Det er en fuldstændig analyse, der afgør, hvilken hjælp borgerne kan få. En diagnose i sig selv kan ingenlunde udløse en hjælp, men den er selvfølgelig medvirkende til at tegne et fuldstændigt billede, siger Majbrit Berlau.
Samtidig ser socialrådgivernes formand et overskyggende fokus på diagnoser blandt befolkningen.
- Vi lever i et samfund, hvor man har et stærkt behov for at få en diagnose for at forklare ens tilstand og særligt ens barns tilstand, siger Majbrit Berlau.
Sommetider går kritikken på, at socialrådgiverne lytter for meget til diagnoser, mens det andre gange lyder, at der bliver taget for lidt højde for lægernes vurdering, siger hun.
- For et halvt år siden blev vi angrebet for at lytte for lidt til lægerne. Når det drejer sig om fleksjob og førtidspension, bliver vi anklaget for at lytte for meget til diagnoserne, og når det handler om børn og handicappede for lidt, siger hun.
Også sundhedspolitisk chef i Kommunernes Landsforening, KL, Christian Harsløf, afviser Sørens Brostrøms kritik.
- Nu har man sat gang i en debat om, hvordan man bruger diagnoser i vores samfund, og den debat hilser vi velkommen, siger Christian Harsløf.
- Men når det er sagt, vil jeg slå fast, at forestillingen om at kommunerne smider servicelovens værdier om funktionsbestemmmelse på møddingen og lader diagnoserne overtage, kan jeg ikke genkende, siger han.
/ritzau/
