I sin terrorpakke lægger regeringen op til, at radikaliserede fanger ikke skal kunne påvirke andre indsatte i fængslet og derfor skal adskilles i mindre sektioner.
Men det kan være en farlig vej at gå, advarer religionssociolog Jon Alix Olsen, der tidligere har forsket i radikalisering i fængsler.
- Det vil højst sandsynligt skabe flere problemer, end det vil løse, siger han til Ritzau.
Jon Alix Olsen fortæller, at man har dårlige erfaringer med at gruppere indsatte, da det forstærker en uheldig adfærd.
- Her vil man skabe et miljø med social kontrol mellem de indsatte, og hvor den stærkeste indsatte vil få en religiøs autoritet overfor de øvrige indsatte, siger han.
Han henviser til, at man i andre lande såsom Sverige og Spanien har forsøgt at sprede ekstreme fanger ud i landets fængsler for at undgå den adfærdskontrol.
Derudover kan det være svært at identificere, hvem det er, man skal adskille i de mindre sektioner.
- Man kan ikke altid se på en person, om han nu er radikaliseret eller ej, om han blot er en vred ung mand med muslimsk baggrund, eller om han er en potentiel terrorist, siger Jon Alix Olsen.
I stedet foreslår han, at man gør mere for at styrke andre tiltag, såsom fængselsimamer.
- Et stort problem med de radikale islamister er ofte, at de ikke ved særligt meget om islam, og at de i stedet lytter til prædikanter, der giver dem en meget snæver forståelse af religionen, siger den tidligere radikaliseringsforsker.
- En styrket indsats med fængselsimamer vil have en langt større effekt, fordi man herved vil kunne afmontere den autoritet, som selvlærte og selvudråbte prædikanter påtager sig i fængslet.
Jon Alix Olsen ønsker at tage forbehold for, at han ikke har forsket i radikalisering i fængsler siden 2006 og ikke er bekendt med, at der skulle være ny forskning siden da.
/ritzau/
