Sød hvalp får hovedet i klemme i bils fælge

En lille pitbull-hvalp fik brug for brandmænds hjælp, da dens nysgerrighed havde fået den til at stikke snuden lidt for langt frem.

Eller nærmere hele hovedet alt for langt frem. Fælgene på et bildæk havde været så interessante for den lille fyr, som lystrer navnet Junior, at dens hoved pludselig sad fast i dem.

Det skriver CBS Local.

Juniors ejer tog ham - og hele bildækket - med på den nærmeste brandstation, hvor redderne kom hvalpen til undsætning.

Brandmændene brugte grøntsagsolie for at få hundehovedet til at glide ud igen.

Ifølge en af brandmændene var den lille stakkel ‘bestemt ikke en tilfreds lille vaps’ gennem scenariet.

Dagens Gossip