Sød og fyldig blåbærsmoothie med vanille og kokosmælk

Denne blåbærsmoothie er både blød, sød og fyldig.

Smoothien indeholder masser af naturlig sødme fra frugt og juice, samt sundt fedt fra kokosmælken.

Servér den som en del af en lækker brunch, som eftermiddagssnack, eller som en sund dessert.

Til 4 personer:

400 gram blåbær

400 gram moden banan, vægt uden skræl - jo mere modne bananerne er, desto sødere bliver din smoothie.

400 gram mørk druejuice uden tilsat sukker

1 dåse kokosmæl á 400 ml

2 tsk. vanillepulver

Sådan gør du:

Skyl blåbærrene. Læg dem eventuelt i æbleeddikevand, det skulle efter sigende rense dem særligt effektivt. Put for eksempel et skvæt æbleeddike i per liter vand. Skyl blåbærrene efterfølgende.

Put alle ingredienserne i en blender, og blend til smoothien er cremet, glat og uden klumper.

Server straks.

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler:

Dagens Gossip