Fagforeningen Søfartens Ledere, der varetager interesserne for de to danske søfolk Søren Lyngbjørn og Eddy Lopéz, er ikke overrasket over Havarikommissionens rapport om forløbet op til piratangrebet på Leopard.
- Der er intet overraskende i rapporten. Men redegørelsen slutter, hvor det bliver interessant.
- Vi mangler en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der skete efter kapringen. Vi må have svar på, hvorfor det tog 838 dage at få Eddy Lopéz, Søren Lyngbjørn og deres fire filippinske kolleger hjem, siger Fritz Ganzhorn til Ritzau.
Han peger på, at der ikke er draget konklusioner eller placeret et ansvar.
- Det offentlige Danmark er ved at pakke den her sag ned, og vi er ikke kommet ret meget længere.
- Som retssamfund må politikerne vurdere, om det er acceptabelt, at søfolkene skulle sidde så længe som gidsler og det manglende ansvar for, at det kom så langt, siger Fritz Ganzhorn.
Direktøren peger på myndighedernes rolle i sagen: Udenrigsministeriets og dets rådgiver i gidselsager, Politiets Efterretningstjeneste, PET.
- Der gik 10 måneder, hvor det ser ud som om, Udenrigsministeriet og PET accepterede, at rederidirektøren selv sad og forhandlede med piraterne.
- Samme dag som søfolkene blev frigivet, blev Shipcraft ekskluderet af sin egen brancheorganisation med den begrundelse, at rederiet ikke havde håndteret sagen godt nok.
- Der kom ikke nærmere detaljer om hvorfor, men det er yderst interessant, siger Fritz Ganzhorn.
Han tilføjer, at der var tale om et rederi, der set udefra virkede, som om det ikke ville betale og som måske ikke ansatte en forhandler det første år.
- Vi kan ikke som retssamfund forlade os på, at de søfarendes arbejdsgivere bestemmer, hvad der skal ske og ikke ske. Det er arbejdsgiverne alene, der har styret processen.
- Det er enormt trist og forkert, hvis vi som retssamfund ikke hanker op i os selv og finder ud af, hvorfor der skulle gå så lang tid. Søren og Eddy fortjener ikke, at vi ikke lærer af denne sag, siger Fritz Ganzhorn.
/ritzau/
