Søger vidner til trafikdrab: Kvinde kørt ihjel af taxi

En 26-årig kvinde mistede natten til søndag livet, da hun blev påkørt af en en taxi ud for Tivoli på H.C. Andersens Boulevard i København. Hun døde senere af sine kvæstelser på Rigshospitalets traumecenter.

Kvinden er islænding, men bosat i København. Ulykken skete klokken 4.42, hvor hun af ukendte årsager pludselig befandt sig på kørebanen.

Taxien kørte ad H.C. Andersens Boulevard mod Amager. Chaufføren har forklaret, at hun pludseligt var foran bilen, og at han ikke kunne undgå at ramme hende.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Politiet leder i øjeblikket efter vidner, der kan være med til at stykke afdække, hvad der skete.

Ifølge Ekstra Bladet var kvinden klædt i sort tøj. Taxiens hastighed er ikke kendt endnu, men en bilinspektør undersøgte ulykkesstedet i nat.

Da ambulance og akutlæge kom frem, var kvinden stadig ved bevidsthed, men kvæstelserne viste sig at være meget alvorlige. Kvinden døde på hospitalet cirka to timer efter ulykken.

Ulykken skete cirka 50 meter før krydset H.C. Andersens Boulevard og Tietgensgade.

Den dræbtes pårørende på Island er blevet underrettet.

Dagens Gossip