Søn modtager en e-mail fra sin far, som døde 2 år tidligere

Hvis du kunne få et brev fra en afdød person, ville du så gerne det? Og hvem skulle det være fra?

En bruger på det sociale medie Reddit fik tilsyneladende ikke noget valg, da han for nyligt fik et brev fra sin far, der døde for to år siden.

Eftersigende kom brevet ud af det blå, fordi faderen har brugt en hjemmeside, der er lavet til, at folk kan sende emails ud i fremtiden.

I stedet for at nå frem med det samme, når skribenten trykker ”send”, kan afsenderen vælge tidspunktet.

På den måde kan man fx sende breve til sig selv, så du modtager et brev fra dig selv, blot ti år yngre  - eller man kan gøre ligesom faderen og sende et brev til andre.

Historien er ikke bekræftet, men ifølge brugeren, der kalder sig Beersie_McSlurrp, fik han altså et brev fra sin far, der tilsyneladende døde af sygdom for nogle år siden.

Han har lagt billeder af emailen op på mediet, men har valgt at udelade visse dele, der bliver for personlige – bl.a. begyndte faderen at skrive, at han var stolt af sønnen, fordi han dengang netop var blevet udnævnt til chef på sit job som grænsekontrol. Den første del af brevet lød således:

Hej sønnike
Jeg taler til dig fra graven. Uuuhhhh. Jeg sagde jo altid, at jeg ville komme tilbage og hjemsøge dig. Ej, seriøst, når du læser dette, vil jeg være død. Forhåbentligt er du kommet videre med dit liv uden mig i det, og du har sikkert også hjulpet din mor med at gøre det samme. Jeg har fuldkommen tillid til, at du vil tage dig lige så godt af hende, som jeg forsøgte at gøre det.

Jeg har nogle få tanker, jeg gerne vil dele med dig, og nogle små ting, vi aldrig fik talt om i de sidste måneder, hvor jeg stadig levede (jeg forestiller mig, at morfinen gjorde mig til lidt af en grøntsag. Jeg håber, at jeg underholdt dig med nogle passende hallucinationer eller snik snak). 

En del hjemmesider specialiserer sig efterhånden i at sikre vores digitale liv efter døden.

Både på denne vis, hvor man kan sende sidste hilsener til sin familie og pårørende, eller ved at lave digitale testamenter, så man sikrer sig, at ens profiler enten lever videre eller bliver lukket ned, som man ønsker det.

Facebook har blandt andet en funktion, hvor man overdrager retten til at lukke ens facebookprofil ned til en anden person, man stoler på, hvis man selv pludseligt skulle gå hen at dø.

Ifølge Daily Mail har faderen i dette tilfælde brugt hjemmesiden Futureme.org til at sende og planlægge en besked til fremtiden. 

Opslaget ovenover rører en del brugere på mediet, der også har prøvet at finde beskeder eller billeder fra deres afdøde kære. En bruger skriver som svar til opslaget:

- Min far døde, da jeg var 12, nogle år siden, og når jeg gør huset rent, findet jeg nogle gange mærkelige tegninger, breve og ting fra ham. Det er som at finde hemmelige gaver, især eftersom jeg aldrig rigtig lærte ham at kende. Din lyder dejlig:)

- Jeg ved præcist, hvordan du har det, kram, skriver sønnen. 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip