Søn ser sin far dø i surferulykke

Skrevet af Ninna Andreasen

19/08/2014

Dagens topnyheder

En 60-årig mand døde i dag, da han var ude at kitesurfe sammen med sin 30-årige søn. 

Klokken 12.19 blev Syd- og Sønderjyllands Politi alarmeret om to kitesurfere, der var i havsnød ved Ørby Strand nær Haderslev.

Sønnen observerede fra land, at hans far havde problemer og ville ud for at hjælpe ham. Men undervejs måtte han opgive, da han selv kom i vanskeligheder. 

- Vi sendte en helikopter og en ambulance til stedet, hvor man fandt en, der sad på et surfbræt. Vi finder en anden livløs i vandet senere, siger vagtchef Søren Strægaard til Dagens.dk.

Begge surfere blev fløjet direkte med helikopter til Odense Universitets Hospital, hvor faren ved ankomsten blev erklæret for død.