Sønderborg: Billedkunstner Thomas Lunaus udstiller på Augustiana

Den 30. december bydes der indenfor, på Augustiana, til værker, som nok skal puste nyt liv i øjne og sjæl, i en ellers bleg og kold vintertid.

- Jeg viser et bredt spektrum af værker. I flere år har jeg arbejdet frit med det visuelle todimensionelle udtryk. Mit farvemæssige udtryk er kraftigt og sommetider forvrænget. Til denne udstilling har jeg arbejdet på både plexiglas, MDF-plader, lærred, papir og spejlfolie, siger Thomas Lunau.

Med udstillingen vender Thomas Lunau tilbage til sin barndoms land. Han bor nu i Sønderborg, men er vokset op i Augustenborg, og det bliver en anden augustenborger – borgmester Aase Nyegaard – der holder åbningstalen på ferniseringen.

Thomas Lunau er student fra Amtsgymnasiet, hvor Søren Møller i sin undervisning tog ham med i billedkunstens verden, inden det siden blev til ophold på Langelands Kunsthøjskole og fem års studier på Det Fynske Kunstakademi.

Thomas Lunau er idag leder på Sønderjyllands Kunstskole i Sønderborg.

Udstillingen er efter ferniseringen åben alle lørdage og søndage kl. 12-16 frem til den 3. februar 2013.

Se eksempler på værker af Thomas Lunau nedenfor:

Dagens Gossip