Sønderborg Kommune: Ny drifts- og anlægschef

Thomas Jaap er 35 år, er bygningsingeniør med en HD i organisation og ledelse, og kommer fra et job som kontorchef i Odense Kommunes by- og kulturforvaltning.

Han kommer til at indgå i et team, med to andre chefer, i teknik- og miljøforvaltningen, under teknisk direktør Inge Olsen.

Som drifts- og anlægschef får Thomas Jaap det overordnede ansvar for områderne Veje&Trafik, Vej&Park, Maritimt Område og Transportkontoret.

Thomas Jaap er født i Sønderjylland og har læst til bygningsingeniør med speciale i anlægsteknik i Horsens.

I 2008 blev han kontorchef i Odense Kommune, med ledelse af 30-40 medarbejdere via fem teamledere. Og han har i fem år været ansat i Cowi, hvor han blandt andet deltog i byggeriet af Blans Slagteri, Odense Kongrescenter og Svendborg-motorvejen.

Thomas Jaap er gift med Rikke, og parret har to børn. I fritiden står den blandt andet på dykning, sejlads og jagt.

Dagens Gossip