Sønderjyske er færdig i Champions Hockey League

Sønderjyske slutter på tre point og er færdig i Champions Hockey League-gruppespillet.

Det står klart, efter at de danske ishockeymestre torsdag aften tabte 1-2 hjemme til svenske HV71.

Det skete foran 1548 tilskuere hjemme i SE Arena.

Sønderjyske kom ellers foran i anden periode, da Mads Lund scorede, men HV71 fik udlignet inden periodens udløb.

I tredje periode sikrede det svenske hold både sejren i kampen og den samlede sejr i gruppe C.

Sønderjyske pressede på til sidst, men forgæves.

HV71 har ni point for tre kampe og har altså vundet gruppen.

Sønderjyske vandt tidligere i Champions League-gruppespillet sensationelt 4-1 over Red Bull Salzburg.

Østrigerne har også tre point før deres afsluttende hjemmekamp mod HV71.

Red Bull Salzburg er sikker på at slutte på andenpladsen, der udløser avancement, selv hvis holdet taber kampen mod HV71.

Det skyldes, at det østrigske hold er bedst i det indbyrdes regnskab mod Sønderjyske.

Red Bull Salzburg vandt 7-2 på hjemmebane over det danske hold.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip