SønderjyskE får ny vesttribune

Skrevet af Elo Christoffersen

20/06/2013

Dagens topnyheder

Superligaklubben SønderjyskE får en ny vestribune på Haderslev Fodboldstadion. De sidste brikker i det økonomiske puslespil er næsten på plads, og snart er der første spadestik til den nye tribune, der koster omkring 165 millioner kroner.

- De nuværende stadionfaciliteter er utidssvarende, og lever ikke op til dagens krav til et superligastadion, fortæller direktør, Klaus Rasmussen.

Vesttribunen bliver opført i et samarbejde mellem Haderslev Kommune, Haderslev Fodbold Klub, boligselskabet HAB og SønderjyskE med økonomisk opbakning fra SE, Sydbank og Danfoss.

Der er også tilsagn om en økonomisk håndsrækning til projektet fra Agena A/S, Davidsen, Sønderjyllands Investeringsfond og Arkil A/S. Andre virksomheder har også vist positiv interesse.

Desuden har Frøs Herreds Sparekasse, Nordea, Jyske Bank, Kreditbanken og Sydbank stillet sig til rådighed med garantier for lån i forbindelse med finansieringen.

Vesttribunen får i alt 10.000 pladser, hvoraf de 3.000 er siddepladser.