Søren Colding afviser at være del af Kasis AGK-plan

Og det skal være et AGK, der er bedre end nogensinde, hvis det står til Jesper Nielsen selv.

AG København gik for lidt over et år siden konkurs i kølvandet på føromtalte skattesag mod Jesper Nielsen, efter at klubben havde genvundet det danske mesterskab og deltaget i Champions Leagues Final4-stævne.

Læs også: Kasi-Jesper vil genrejse AG København

Dengang var Søren Colding direktør i klubben. Efter konkursen indtog han en lignende stilling i fodboldklubben HB Køge, men for nylig meddelte Søren Colding, at han vender tilbage til Jesper Nielsen for at arbejde for ham i hans virksomhed.

Da Søren Colding i forvejen er svoger til Jesper 'Kasi' Nielsen, er det nu nærliggende at kæde Søren Colding sammen med Kasi-Jespers nye planer om at genrejse AG København. Men det skyder Søren Colding nu til jorden.

Skal du tilbage i rollen som direktør i et nyt håndboldprojekt af Jesper Nielsen?

- Det er i hvert fald ikke planen lige nu. Det er ikke med i min overvejelse. Jeg starter 1.oktober i Endless (Jesper Nielsens nye smykkeprojekt, red.) og ikke i nogen håndboldklub, siger Søren Colding.

Læs også: Håndboldligaklub interesseret i Kasi-Jespers projekt

Så som du kender fremtiden, er du ikke med i hans håndboldprojekt?

- Nej det er jeg ikke, siger den tidligere AGK-direktør.

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV